Den foretrukne sluk-knap. Hvornår du griber efter den — og hvad der faktisk er der

Vi har alle en foretrukken måde at forsvinde på. En bestemt adfærd, et bestemt stof, en bestemt beskæftigelse — der altid er tilgængelig, når det indre ubehag melder sig. Denne blogpost handler ikke om at dømme den. Den handler om at se den klart. Og om den overraskende ro, der venter på den anden side.

Alle har en. For nogle er det alkohol. For andre er det mad. For andre igen er det arbejde. Og så er der skærmen — den mest demokratiske sluk-knap i historien. Ingen af disse er moralske fejl. De er alle rationelle reaktioner på et reelt ubehag — et ubehag, som ingen nogensinde lærte os at håndtere på anden måde.

Ritualet og hvad det fortæller

Mange af vores foretrukne sluk-knapper er indlejret i ritualer. Der er sandsynligvis et bestemt tidspunkt på dagen — eller en bestemt type situation — der næsten automatisk aktiverer den. Det interessante spørgsmål er ikke: Hvornår griber jeg efter sluk-knappen? Det interessante spørgsmål er: Hvad er den indre tilstand, der altid går forud?

Det øjeblik ingen fortæller om

Der er et øjeblik. Et meget lille, meget hurtigt, næsten umærkeligt øjeblik. Det opstår, når noget indre begynder at røre sig. Og inden ubehaget har nået at blive fuldt bevidst — er hånden allerede i gang. Men i det lille, næsten usynlige øjeblik mellem ubehaget og reaktionen — der er der faktisk noget. Der er et rum. Og i det rum er der en mulighed for noget andet.

Hvad der faktisk er der

Hvad er der egentlig, bag ubehaget? For mange mennesker er svaret: ingenting særligt. Når man endelig sidder med det — opdager man, at det ikke er det monster, det føltes som. Det er en forn emmelse i kroppen. Og disse forn emmelser er levende, dynamiske processer. De bevæger sig. De løsner sig, hvis de gives plads til at eksistere uden at blive handlet på.

Stilheden som destination
Bag alle de sekundære afhængigheder er der noget, vi dybest set søger. Vi søger ro. Det er en dyb ironi. For de fleste af vores foretrukne sluk-knapper giver os en kortvarig lindring, der ligner ro. Men den ro varer ikke. Den ro, vi faktisk søger, er ikke på den anden side af sluk-knappen. Den er på den anden side af stilheden.

Fra flugt til nysgerrighed

I stedet for at betragte din foretrukne sluk-knap som en fjende — prøv at betragte den som information. Den fortæller dig noget. Den peger på noget indre, der søger opmærksomhed. Næste gang du mærker impulsen — prøv et øjeblik at vende nysgerrigheden indad i stedet for udad. Spørg: Hvad er det, der er her? Og i det øjeblik du vender opmærksomheden mod det i stedet for væk fra det, sker der noget stille og afgørende. Du er ophørt med at flygte.