Ny non-profit forening er oprettet (Video)

video

Non-profit forening oprettet for at sikre formidlingen af budskabet også i tiden fremover.

Som jeg har fortalt om i en tidligere artikel/video, så har de sidste mange år budt på masser af udfordringer for mig, og mit helbred har forhindret mig i at formidle i det omfang jeg har haft intention om.

Samtidig i den erkendelse, at det arkiv som jeg har opbygget, indeholder et tidløst budskab, og at det formentlig først i kommende generationer vil blive forstået i en bredere del af befolkningen, har jeg valgt at oprette en nonprofit forening som varetager selve den praktiske formidling.

Alle rettigheder til alle mine skrevne artikler, bøger, videoer samt audiofiler er overdraget til denne forening, og alt hvad jeg producere af samme art fremover, vil automatisk blive overdraget denne forening.

På denne måde er opretholdelsen af arkivet ikke længere afhængig af mig, og “stafetten” kan gives videre efterhånden som dem der hidtil har holdt den falder bort.

Foreningen er ikke ment som noget der skal vokse sig stort mht. medlemstal. Dem som er medlem, er dem som ønsker at gøre noget aktivt i at sikre arkivet fremover.

Ud over det, så vil det blive muligt at tegne sig for et støttemedlemskab, og dermed også bidrage til at formidlingen kan fortsætte fremover.

Læs mere om HCL foreningen via dette link: https://hanschristianlundholm.dk/nonprofit-forening/

Hjem: Nyheder

Rul til toppen