Hvad dette budskab ikke er

Det traditionelle menneskelige sind er meget optaget af, at ville sætte alting i kasser. Dette giver sindet en oplevelse af, at det ved hvad det er som foregår.

Stort set alle interesseorganisationer, politiske overbevisninger, religiøse trosystemer samt diverse former for “ismer” indeholder elementer de har “annekteret” fra tidløs visdom. Med andre ord, så har man fundet noget dyb visdom som man har kunnet omskrive eller omformulere til at passe ind i den agenda som hver især af disse overbevisningersystemer repræsenterer.

Dette giver ofte grobund for misforståelser, fordi dette betyder, at du måske møder noget i mit budskab som du har hørt i en eller anden variant et andet sted. Misforståelsen opstår så som en følge af at du sætter mig i bås med det du har hørt et andet sted.

Men dette ville være at “vende virkeligheden på hovedet”, og det sker ved at du tillægger det du først hørte som værende sandheden, og så efterfølgende lægger du alt der minder om dette, ind i samme “kasse”.

Forstå at tidløs visdom, igennem hele menneskets historie er blevet forsøgt udnyttet af det menneskelige ego, og det er blevet forsøgt manipuleret med, således at det har kunnet fremme egen personlig agenda.

Derfor ved jeg godt, at det sandsynligvis også vil ske med det budskab jeg præsenterer her på min hjemmeside. Sindet vil lede efter noget som kan give det en idé om hvad det er jeg taler om, det søger at blive bekræftet i noget som det allerede tror det ved.

Dette er potentielt en stor forhindring for at udvikle sig. Denne impuls er på mange måder lige netop det der får mennesket til at stå i stampe. Sindet klamrer sig til sine antagelser.

Det betyder, at der sandsynligvis er et aspekt i dig, der allerede har en idé om hvad det er jeg taler om. Hvis det er tilfældet, så vil dette som sagt potentielt forhindre dig i at få udbytte af det budskab jeg formidler.

Så lad mig gennemgå hvad dette budskab ikke er.

  • Dette budskab er ikke et nyt trossystem, og det har intet at gøre med religion.
  • Dette budskab er ikke nogen ny ideologi som jeg forsøger at pådutte dig.
  • Der er intet politisk budskab gemt i denne formidling.
  • Dette budskab er ikke noget der forhindrer dig i at opleve verden eller som forhindrer dig i at skabe noget kreativt – tværtimod!
  • Dette budskab er ikke post modernisme, nihilisme, ateisme eller nogen som helst andet form for “isme”.
  • Dette budskab er ikke en teknik og det er ikke en metode.
  • Dette budskab er ikke en hobby eller en fritidsbeskæftigelse.
  • Dette budskab er ikke en konkurrence.
  • Det vil være en misforståelse, hvis man fortæller sig selv at dette budskab handler om intellektuel viden, for det gør det ikke.
  • Dette budskab er ikke en instruks.
  • Dette budskab handler ikke om nye ideer og antagelser, og jeg har ingen intention om at overbevise dig om noget som helst.

Så der har du det. Alle de ting jeg netop har gennemgået, det er alle de ting som det budskab jeg formidler, ikke er.

Så hvis du fortæller dig selv, at dette budskab er noget af det jeg netop har afvist, så misforstår du hvad dette går ud på, og du vil sandsynligvis ikke få noget særligt udbytte af det, eller du vil frustrerer dig selv unødvendigt.

Hjælp mig gerne med at dele dette budskab, det kan du gøre ved at dele dette indlæg på de sociale medier via knapperne her nedenfor – Tak.
Skrol til toppen