Er sandheden sand eller er den en løgn?

Mit spørgsmål på Facebook lød: Hvorfor er du bange for Sandheden? Da jeg skrev dette spørgsmål vidste jeg godt, at jeg sandsynligvis ikke ville få noget svar.

Dette blogindlæg kommer også snart som Podcast du kan lytte til.

Ganske rigtigt, for selv efter 24 timer var der ingen feedback. Jeg forsøgte mig så med en opfordring, og spurgte, om der slet ingen var som havde et forslag til et svar og endelig var der et menneske som havde tilstrækkeligt med mod til at komme med et input.

Men efter et par skriverier frem og tilbage, så er det min tur til at blive konfronteret med et spørgsmål. Hvad er Sandheden?

Dejligt! Det er nemlig spørgsmålet. Hvad er Sandheden? Perfekt, lad os sammen dykke ned i dette spørgsmål.

Har du nogensinde spurgt dig selv: Hvad er Sandheden? Jeg mener sådan virkeligt helt og aldeles seriøst. Har du afsat tid til at kontemplere over dette spørgsmål? Har du brugt en uges tid på at forsøge at komme frem til din egen indsigt på dette spørgsmål? Hvis ikke, hvorfor?

Hvor vigtig er Sandheden for dig? Eller med andre ord, hvordan ville din hverdag se ud, hvis du var fuldstændig ligeglad med Sandheden? Jeg forsøger her med dette spørgsmål at godtgøre, at Sandheden betyder uendeligt meget for alle mennesker (med nogle få undtagelser), og at når dét rent faktisk er tilfældet, hvorfor har du så aldrig afsat tid – meget tid – til at undersøge dette spørgsmål for dig selv?

Derfor min pointe med mit spørgsmål på Facebook. Hvorfor er du bange for Sandheden?
Når noget er meget vigtigt, og vi stadig ikke “rører” ved det, så er det stort set altid fordi vi er bange. Bange for hvad vi potentielt opdager.

Her vil vi kende sandheden om Sandheden

Men her er vi ikke bange! Her vil vi kende sandheden om Sandheden, uanset hvilke omkostninger det eventuelt måtte have.

Godt så, lad os fortsætte vores undersøgelse. Fordi Sandheden er vigtig, så har vi alle “sandheder”. Men hvis vi aldrig selv har undersøgt dem, hvor kommer de så fra?

Det du opfatter som dine sandheder er “sandheder” eller små varianter af samme, som du er blevet opdraget ind i. Det er således noget som den kultur du befinder dig i, har så at sige indpodet i dig i din opvækst. Og fordi disse “sandheder” er vidt udbredte i din kultur, så sætter du ikke spørgsmålstegn ved dem.

Intuitivt oplever du det som værende farligt at stille spørgsmålstegn ved dem, for hvad nu hvis de viser sig at være uden virkelig substans? Mister du så hele det fundament dit verdensbillede bygger på? Risikerer du at blive udstødt?

Derfor er du bange for Sandheden!

De “sandheder” som vi alle bærer på, er rent faktisk ikke Sandheden! De “sandheder” som vi bærer på er relative sandheder.
De er således kun “sandheder” i relation til en eller anden overbevisning, eller i relation til et paradigme.

Forskellige kulturer betyder forskellige relative “sandheder”. Eller mere korrekt, indenfor enhver tænkelig form for gruppering af mennesker, store som små, vil du finde et helt arsenal af relative “sandheder” som den enkelte gruppe har ophøjet til at være “sandheden”.

Relative “sandheder” er kun en slags spilleregler.

Disse grupperingers “sandheder” er dermed det som diktere “spillereglerne” i gruppen. Som udgangspunkt så er der intet forkert ved at have spilleregler i samfundet, tværtimod, for uden dem, så ville mennesket blot kaste sig ud i et anarkistisk voldsorgie. Så spilleregler er fint. Problemet opstår når mennesket så at sige glemmer at der er tale om spilleregler, og dermed glemmer at spillereglerne ikke er Sandheden.

Når det er tilfældet, så kan selvsamme spilleregler udnyttes til at undertrykke eller til at fremme ens egen personlige agenda, og det bliver de kontinuerligt på hele kloden.

Når først et menneske har tilranet sig magten eller en signifikant andel af værdier, så vil strategien derfra være at forsvare denne magt og/eller disse værdier. Dette gøres primært ved at oprette nye og/eller justere de eksisterende spilleregler. Desuden gøres alt hvad der er muligt for at camouflere disse spilleregler så de i stedet fremstår som værende egentlige “sandheder”.

På denne måde har mennesket været undertrykt i årtusinder. Men nu skulle man jo så tror, at det ikke længere er muligt. Jeg mener, det er vi da for udviklet til at falde for? Eller er vi?

Du kan tro, at dette foregår i højeste grad. Måske endda mere end nogensinde før. Via fremkomsten af sociale medier, er det lettere end nogensinde før, at promovere sin egen “sandhed”. Nu er det ikke kun statslige magtapparater som via deres propaganda kan undertrykke, nu er det også muligt for “helt almindelige mennesker”.

Jeg er ikke god nok

F.eks. så synes der at være en voldsom vækst i lavt selvværd blandt mennesker, og følelsen “Jeg er ikke god nok….” stortrives. Men hvor kommer denne følelse fra ?
I forhold til hvilken “sandhed” er det tilfældet at “Jeg ikke er god nok….”? Hvis “sandhed”? Kan du se det? Kan du se hvordan du holdes nede af denne følelse? Hvordan er du endt der?

Eksemplet ovenfor er kun et blandt myriader af eksempler på hvordan relative “sandheder” forsøger at påvirke, influere, infiltrere, overbevise, manipulere med mere, helt og aldeles ud i det uendelige.

Sådan vil det altid være, lige så lang tid at vi har et livsfundament som udgøres af relative “sandheder”.

Findes der en Sandhed som ikke er relativ?

Man kan også omformulere spørgsmålet: Er der noget vi kan vide med 100% sikkerhed? Dette er præmissen, hvis vi skal finde en ultimativ Sandhed. Det skal være en Sandhed som ikke kan manipuleres med, som ikke kan destrueres, som er eviggyldig uanset hvad man måtte mene om det.

Er det muligt at finde en sådan Sandhed?

I mange år troede jeg at denne Sandhed ville være: Jeg skal dø.
Vi skal alle dø. Men da jeg dykkede ned i dette så måtte jeg erkende, at det at dø kan vi intet vide om. Vi ved ikke hvad det vil sige at dø. Alt hvad vi ved er, at det tilsyneladende betyder, at vi ikke længere er her.

Efter denne indsigt, så stod jeg uden nogen Sandhed i en lang periode.

Indtil den dag, hvor det på smukkeste vis åbenbarede sig for mig, hvad Sandheden er.

Den ultimative Sandhed er: Dette øjeblik er som det er.

Er du uenig? Det er du velkommen til at være, men læg mærke til at dette intet ændrer ved denne Sandhed. Du er sågar velkommen til at angribe denne Sandhed med alt hvad du har. Forhåbentligt for dig, vil du opdage, at det ikke så meget som laver en lille ridse i denne Sandhed.

Skuffet? Eller måske tænker du, hvad kan jeg bruge det til? Hvis du gør, så er det blot fordi du ikke har set den fulde dybde af denne erkendelse. Lad os kigge nærmere på hvad denne Sandhed betyder.

Er du ked af det? Sur? Skuffet? Bange? Frustreret? Etc.

Hvis du er, så er det fordi du er i konflikt med den ultimative Sandhed. Dette øjeblik er som det er. Når vi er i konflikt med den ultimative Sandhed, så taber vi. Hver evig eneste gang….

Der er ingen vej ud af dette. Der er ingen måde hvorpå at du kan undslippe dette. Enkeltheden i dette er det geniale. Hvis du ikke oplever fred i dig selv, så er du i direkte konflikt med den ultimative Sandhed. Dermed bliver vi også vist hvor freden ligger – i Sandheden.

Men hvorfor overser vi dette? Selv nu hvor jeg har fortalt dig om det er du skeptisk. Hvorfor? Svaret er enkelt, og en kombination af to dele.

For det første, så bliver vi mistroisk når noget er så simpelt. Det kan ikke passe at det er så simpelt. Hvis det er så simpelt, så ville jeg havde set det for længe siden. Men nej. Det ER så simpelt.

For det andet, så mærker vi at det vil få vide konsekvenser hvis vi bekendte os selv 100% til Sandheden. Primært fordi vi hele vores liv har brugt vores utilfredshed, vores frustration, vores angst osv. som motivation for overhovedet at foretage os noget. Og hvis vi ikke kan blive motiveret af alle disse negative følelser, hvad skal så motivere os?

Kan du se det i dig selv?

Det burde faktisk skræmme dig lidt når du selv tydeligt ser, hvor stor en del af dit liv og hvad du har foretaget dig, i meget vid udstrækning består af handlinger som har været motiveret af negative følelser. Det er derfor verden ser ud som den gør. Mennesket farer forvildet rundt, motiveret af negative følelser og mental smerte.

Nu er det så normalt at jeg bliver spurgt: Hvad vil så motivere mig? Mit svar er: Kan du se hvordan du vil have en garanti fra mig før du overgiver dig til Sandheden? Du vil vide at der venter noget bedre på dig? Det er den samme gamle frygt igen og igen…

Sådan virker det ikke med Sandheden. Den er vidunderlig betingelsesløs. Du kan ikke indgå kompromis med Sandheden. Den er som den er – altid.

Så hvis du vil finde en anden form for motivation i livet, så skal du overgive dig til Sandheden. Den vil så vise dig vej.

Jeg kan ikke vise dig vej, for det er ikke min sandhed. Det er ingens sandhed. Sandheden er Sandhedens. For evigt.

Og det er for øvrigt derfor, at en meget vis mand engang sagde: Kun Sandheden kan sætte dig fri.

Er sandheden sand?

Del venligst denne blogpost:
Rul til toppen