Jeg ved i forvejen, at det ikke vil lykkedes for mig. Bevidst nærvær er nemlig ikke noget der kan beskrives med ord, så det bedste jeg kan, er at gøre et forsøg på at komme så tæt på med min beskrivelse som overhovedet muligt.

Lad mig starte med at sige, at det bevidste nærvær er af uendelig værdi. Intet andet overgår bevidst nærvær i værdi. Men her taler jeg naturligvis ikke om værdi som i jordisk gods og guld, men derimod af eksistentiel værdi.

Grunden til det er at det bevidste nærvær går forud for alt andet. Helt forenklet kan man sige, at du er det bevidste nærvær, og at det er det bevidste nærvær som oplever. Oplever hvad? -siger du måske. Oplever alt!

Det bevidste nærvær er dig i din essens. Tilstedeværelse. Intelligens. Opmærksomhed.

For mange vil hvad jeg netop har beskrevet ikke give nogen mening. Årsagen til dette er at langt de fleste danskere er så “indfarvet” af vores kultur og dens måde at værdisætte, at de ikke vil være i stand til at se forbi denne kulturmæssige forblænding. Lidt senere vil jeg komme ind på hvad denne kulturmæssige forblænding er.

Men hvis du der læser dette har blot den mindste fornemmelse af at det bevidste nærvær har stor betydning, så læs med her. Hvad jeg har at fortælle, er skrevet til dig!

Evnen til at være bevidst nærværende er en form for bevidsthedsmæssig opvågnen. Eller rettere, det er en genopvågnen.

Det menneske som har gennemgået denne genopvågnen, kender til både det at være fanget i ubevidsthed samt til det at være bevidst nærværende.

Forskellen på disse to mentale tilstande er markant.

Når det bevidste nærvær genopvågner, så opleves det som en form for genfødsel.
Altså som en hændelse hvor alt hvad man hidtil har troet på, så at sige går i opløsning, og en ny og langt mere autentisk livs-oplevelse åbenbarer sig.

Det er selve denne autentiske livs-oplevelse som erkendes som værende af uendelig værdi, fordi det samtidigt erkendes, at før dette skifte i bevidstheden, var livet levet i en form for automatik, en form for robotagtig eksistens.
Og derved erkendes det, at selve det at vågne op ud af denne robotagtige eksistens er en langt mere ægte tilværelse.

Du kan ikke vide noget om hvad bevidst nærvær er, uden at du samtidigt er i stand til at opleve det direkte. Med andre ord, du kan ikke undersøge hvad bevidst nærvær er i bestræbelserne på at finde ud af om du er interesseret i det eller ej. Enten så er du i stand til at opleve det direkte eller også så er du ikke.
På samme måde, så kan du heller ikke “aflære” evnen til at være bevidst nærværende når du først én gang har oplevet det. Fra det øjeblik er det uløseligt en del af dig, eller rettere det er dig.

Som tidligere nævnt, så opstår evnen til det bevidste nærvær som en reel åbenbaring. Et skelsættende øjeblik, hvor man det ene øjeblik er lukket inde i en form for tankeskabt illusion, for i det næste splitsekund at opleve sindet åbnet op for en direkte oplevelse af den ydre samt den indre virkelighed.

Der findes ingen teknikker som kan afstedkomme denne åbenbaring. Der findes således ingen metoder der kan garantere denne åbning. Men der findes en række, hvad skal jeg kalde dem? Tiltag… Som kan virke befordrende for at åbenbaringen sker.

Det er de tiltag som jeg her gennemgår. Alt hvad du skal gøre, er at forholde dig nysgerrig og interesseret. Men selv når det er sagt, så behøver du ikke at tror på det jeg fortæller om, og du behøver heller ikke at være positiv indstillet. Noget dybere i dig afgør om du fanger budskabet, og hvis dette “dybere” er parat, så vågner det op, uanset om du ønsker det eller ej.

Det ubevidste illusoriske “selv”

Jeg vil starte med at gennemgå, hvad det er der typisk menes når betegnelsen “ubevidsthed” bruges i denne sammenhæng.

Prøv at forestille dig at du er i biografen. Du ser en rigtig god film. Alt imens at du ser filmen, så er dit sind helt optaget af filmens plot. Det vil sige at du indlever dig fuldt ud i den historie som filmen præsentere for dig.

Denne evne til at “fortabe” sig i en fortælling er en evne som vi alle har. Det er en fascinerende evne, som når det kommer til biograffilm gør, at vi kan have en oplevelse af at være i et helt andet univers, alt imens at filmen udspiller sig.

Når filmen så er slut, og du bevæger dig ud af biografen, så går du fra en illusorisk virkelighed og ud i den rigtige virkelighed - sådan da.

For det er rent faktisk ikke sådan det foregår. Hvad der derimod sker er at du bevæger dig fra filmens “virkelighed” og ud i din “virkelighed”, og din “virkelighed” er i det store hele lige så illusorisk som filmens “virkelighed”.

Lad mig forklare.

Du ser ikke virkeligheden som den er. Du ser virkeligheden som du er! Med det mener jeg, at du har kontinuerlig en fortolkning kørende. Sindet fortolker alt hvad det møder på sin vej, og det er denne fortolkning som du oplever.
Fortolkningen er således et slags filter mellem dig og virkeligheden.

For mange er dette svært at acceptere, men evnen til at gennemskue dette, er af største vigtighed for at kunne være bevidst nærværende, fordi det bevidste nærvær opstår, når denne automatiske fortolkning af alt går i opløsning.

Så hvis ikke du er i stand til at erkende at det er hvad der sker. Erkende at dit sind kontinuerligt fortolker alt hvad det præsenteres for. Hvis ikke du kan “se” det tydeligt, så lever du i en illusion. En illusion som kontinuerligt bygges op af den automatiske fortolkning der foregår i dit sind. Det er så denne “film” om virkeligheden som du oplever.

Mange mennesker har et fortolkningssystem som kontinuerligt skaber en dramatisk indre “film”, andre har en frustrerende indre “film”, medens andre igen har en meget overfladisk indre “film”.

Mulighederne er uendelige, og der er lige så mange indre “film” som der er mennesker. Det er årsagen til at den verden som menneskene har opbygget er så uendelig kaotisk.

For langt hovedparten af menneskene, så er den indre “film” som de oplever, af hvad vi kan kalde for negativ karakter. Med andre ord, så skaber den megen psykisk smerte for sin vært, og værten udlever så denne psykiske smerte, og manifesterer derigennem mere smerte i den ydre verden.

Det er i den sidste ende denne psykiske smerte som er katalysator for at den indre “film” vil krakelere, og realiteternes lys vil begynde at skinne igennem.

I dig der læser med her, er denne krakelering allerede begyndt at ske, for hvis ikke den var det, så ville du ikke læse dette. Hvad jeg skriver og taler om vil udfordre og provokere det illusoriske selv, og det vil føle sig truet, så i et menneske hvor der ikke er nogen “krakelering” af egoet, vil hvad jeg skriver om typisk skabe vrede og forargelse.

Men kan der virkeligt ikke gøres noget ved det?

Som jeg skrev om indledningsvis, så findes der ingen metode eller teknik der kan opløse det illusoriske selv.

Men det betyder dog ikke at der ikke er noget man kan gøre ved det. Lad mig dog slå fast, at du udelukkende kan gøre noget for dig selv. Du kan ikke få et andet menneske til at vågne op. Hvis du forsøger så vil du blot opleve at dette menneske tager afstand fra dig, enten ved at ignorere dig, eller ved at latterliggøre dig, og hvis du fortsætter forbi dette, så vil det andet menneske angribe dig.

Så som sagt, så kan du udelukkende gøre noget for dig selv. Der kan dog ikke gives nogen garanti for effekten, men historisk set, er dette hvad der har størst chance for at virke.

So here we goes.

1. Sæt farten ned i dit liv. Det illusoriske selv består af vaner. Det er indlærte tankerækkefølger som har skabt konklusioner som så skaber følelser og i den sidste ende handlemønstrer. Oprindeligt var det ikke dig der indlærte disse tanker, det var de omgivelser du var født ind i, men med tiden har de udviklet sig til et helt mønster af konklusioner om verden og om andre mennesker osv.
   Dem udlever du helt automatisk, og jo højere dit intensitetsniveau, eller vi kan også kalde det dit stressniveau. Jo højere det er, jo mere automatisk er du fordi disse indlærte vaner så aktivere sig selv.
   Så sæt farten ned. Lav tiltag som gør det muligt for dig at sætte farten ned. Måske at du lige nu befinder dig i en situation som gør det svært, men så analyser din situation nøje, og find ud af hvordan du roligt kan arbejde dig hen imod en situation hvor der er mere “luft” i din hverdag, således at du kan sætte farten ned.
   Måske at dit sind siger “Jeg har ikke tid til at sætte farten ned, så går jeg bare glip af en masse” -men det er løgn fordi jo mere travlt du har, jo mere går du glip af. Umiddelbart lyder det paradoksalt, at man skulle gå glip af mere ved at have travlt, men det er sandt. Når du har travlt, så oplever du ikke. Når du har travlt så forbruger du. Med andre ord, når du har travlt, så er du kontinuerligt på vej videre. Du har stort set ingen opmærksomhed rettet mod øjeblikket, fordi din mentale tilstand er, at du skal videre. Du så at sige "æder" dig igennem livet. Metaforen er ikke helt ved siden af, for det samme er tilfældet hvis du spiser hurtigt. Så smager du ikke på maden, så nedsvælger du den, og er kun opmærksom på den næste skefuld. Hvis du skal have alle smagsnuancer med, så skal du spise langsommere. På samme måde er det med livet generelt, hvis du vil opleve det, så skal du sætte farten ned!
2. Observer dig selv som var det et andet menneske du observerede. Du skal ikke vurdere det du observerer, du skal blot observere det. Derved kan du lære om dig selv. Du kan lære alle de måder hvorpå du er automatisk.
   Men døm aldrig dig selv! Hvad du opdager er du uden skyld i. Hvad du ikke har kendskab til kan jo ikke bebrejdes dig.
   Men det er vigtigt at få kendskab til det, fordi kendskabet til det, er det som motiverer dig til at finde ud af hvorfor at du er blevet så automatisk.
3. Fremelsk en dyb kærlighed til Sandheden. Stil spørgsmål til alt. Er dette sandt? Er det kun relativt sandt? Kan jeg være helt sikker på at dette er sandt?
4. Giv dig selv den gave, at lære at meditere. Når vi mediterer, så stilner vi sindet, og vi lærer at forankre os i den rene væren. Væren er egentligt blot et andet ord for bevidst nærværende. Det er eksistens hvilende i sig selv, stille og observerende, indvendigt samt udvendigt. Iagttagende, oplevende og med kærlighed.
5. Udvikle din kreative sans. Bliv som et barn igen. Leg. Tegn eller mal. Det er i princippet ligegyldigt hvad du leger med, bare at du fra tid til anden leger, og gerne så ofte som muligt. Kreativ leg er sin egen form for meditation, og den vil give dig en indre ro, men kun hvis det er leg. Lad ikke legen blive forurenet af ambitioner. Ambitioner gør alting unødvendig alvorligt.
   Så leg, leg, leg!

Den artikel som du netop har læst, er på mange måder fundamentet for alt hvad jeg skriver og taler om, og de fem punkter som jeg har listet op, vil være grundlaget for kommende blog artikler og podcast.