Har du lagt mærke til at der findes masser af mennesker, som når de bliver konfronteret med det, med vrede vil forsvare deres ret til at have det dårligt?
Vrede opstår let, når vi fortæller os selv, at det er uretfærdigt når livet uden at “vi har bedt om det” fra tid til anden bliver udfordrende.
Men at blive vred over dette, er en ubevidst handling, som bunder i den idé, at livet ikke må være udfordrende.
Fakta er, at livet fra tid til anden, i større eller mindre grad ER udfordrende – sådan er det bare….
Så når du fortæller dig selv, at det er forkert, så har du ikke kun den aktuelle udfordring, så har du samtidigt også din vrede. Måske at du på et tidspunkt lægger mærke til, at blot fordi du er vred, skuffet, sur, frustreret, irriteret, så ændrer dette intet ved den udfordring du står overfor?
Tværtimod, så gør alle disse negative følelser blot det, at du så at sige bliver “blændet” af dem, de forhindrer dig i at møde den aktuelle udfordring med klarsyn.
Og dermed er det alt overvejende sandsynligt, at du ikke forholder dig rationelt til den aktuelle udfordring. Og måske lige præcist derfor, får du ikke håndteret den aktuelle udfordring optimalt, og derfor vedbliver den muligvis med at udfordre dig, således, at du vedbliver med at være vred, skuffet, sur, frustreret, irriteret eller deprimeret.
Pludselig er det så ikke længere den aktuelle udfordring der vedligeholder sig selv, men derimod selve den vrede du lige nu indeholder som vedligeholder udfordringen.
I disse tilfælde, vil dette menneske med sin vrede, forsvare sin ret til at have det dårligt, og vedkommende vil føle sig uretfærdigt behandlet osv. Alt imens at det paradoksalt nok er vedkommende selv der fastholder sin egen vrede.
Men alt dette gælder vel ikke for dig – eller gør det? Jeg siger ikke dette for at give dig dårlig samvittighed, men derimod fordi at det kan være meget givtigt at lægge mærke til det, hvis det er hvad der udspiller sig.
Fortsat god dag 🙂
Kærlig hilsen
HC
