Man siger at mennesket er et vanedyr. Og det er korrekt. Det er dog langt nemmere at observere i andre mennesker, end det er at opdage det i sig selv. Men stort set alt hvad du foretager dig består af vaner. Og dermed er dit liv ikke autentisk.
Lyt til Podcast her nedenfor.
I effektivitetens hellige navn, bliver mennesket så at sige programmeret til at udleve alt som vaner.
Det er vaner som er baseret på indlærte tankerækkefølger der så har skabt dine konklusioner og som så skaber følelser og i den sidste ende stort set alle dine handlemønstrer.
Oprindeligt var det ikke dig der indlærte disse tankerækkefølger, det var derimod de omgivelser som du var født ind i.
Gennem opdragelse, uddannelse og så videre, er dine tanker blevet indfarvet i den fremherskende kultur.
Og dit tankeunivers har så med tiden udviklet sig til et kæmpe mønster af konklusioner om verden og om andre mennesker osv.
Dem udlever du nu helt automatisk, og jo højere dit intensitetsniveau, eller vi kan også kalde det dit stressniveau. Jo højere det er, jo mere automatisk er du, fordi disse indlærte vaner så aktiverer sig selv.
Hvis du opdager hvor automatisk du er, og hvis du oplever en længsel efter at genopdage hvem du virkeligt er bag alle disse automatiske handlemønstrer.
Så skal du sætte farten ned.
Hvis du ikke lærer at sætte farten ned, så er det umuligt for dig at komme ud af denne automatik, og du vil vedblive med at være en slave af din vanetænkning.
Så lav tiltag som gør det muligt for dig at sætte farten ned. Måske at du lige nu befinder dig i en situation som gør det svært, men så analyser din situation nøje, og find ud af hvordan du roligt kan arbejde dig hen imod en situation hvor der er mere “luft” i din hverdag, således at du kan sætte farten ned.
Måske at dit sind siger “Jeg har ikke tid til at sætte farten ned, så går jeg bare glip af en masse” -men det er løgn fordi jo mere travlt du har, jo mere går du glip af.
- jo mere travlt du har jo mere går du glip af
Umiddelbart lyder det paradoksalt, at man skulle gå glip af mere ved at have travlt, men det er sandt. Når du har travlt, så oplever du ikke. Når du har travlt så er du automatisk og så forbruger du blot.
Med andre ord, når du har travlt, så er du kontinuerligt på vej videre. Du har stort set ingen opmærksomhed rettet mod øjeblikket, fordi din mentale tilstand er, at du skal videre.
Du så at sige “æder” dig igennem livet. Metaforen er ikke helt ved siden af, for det samme er tilfældet hvis du spiser hurtigt. Så smager du ikke på maden, så nedsvælger du den, og er kun opmærksom på den næste skefuld. Hvis du skal have alle smagsnuancer med, så skal du spise langsommere.
På samme måde er det med livet generelt, hvis du vil opleve det, så skal du sætte farten ned!
Vi - det såkaldte “moderne menneske” befinder sig mere eller mindre kontinuerligt på en motorvej i topfart på vej mod fremtiden. Vi ved ikke rigtigt hvor vi er på vej hen, alt hvad vi ved er at vi har travlt med at nå “derhen”.
De fleste mennesker er udmattede. De er trætte. Men ikke mange tør at sige det.
I denne proces af travlhed har vi fuldstændigt mistet forbindelsen til det autentiske, til naturen og til os selv.
Det er i virkeligheden genskabningen af denne forbindelse til os selv og til naturen som alle mennesker stræber efter, de leder blot efter den et sted hvor den aldrig kan findes.
Dette er hvad jeg skriver og taler om. Langt de fleste mennesker finder hvad jeg taler om uforståeligt, kontroversielt eller direkte truende. Men det er kun fordi jeg peger på noget som vanetænkningen i dem bliver udfordret af.
Hvad jeg laver, har ikke som mål at være hvad vi kalder for populært. Hvis man vil være populær så skal man lovprise den eksisterende kultur, og det gør jeg ikke.
Jeg peger derimod på det overfladiske.
Jeg peger på at det løfte om livsfylde som kulturen stiller dig i udsigt gennem materiel rigdom aldrig kommer til indfrielse.
Jeg peger på at der findes en anden mulighed. Det er en mulighed som ikke forsager noget materielt, men som derimod ændrer på prioriteterne, således at der re-etableres kontakt med noget langt mere ægte, noget langt mere autentisk.
Deri ligge den ægte livsfylde og glæde.
Ind imellem så siger jeg “Hvis mennesket var klar over hvad det er jeg tilbyder, så ville der være lange køer for at nå frem til mig” Ikke fordi jeg som menneske er speciel, for det er jeg ikke, men alene fordi hvad jeg tilbyder er af uendelig værdi.