Jeg bliver ofte spurgt: “Hvad er det egentlig du taler om?” Dette er både enkelt og svært at svare på.
Helt overordnet set, så kan man beskrive det som en sammenblanding af psykologi, filosofi og spiritualitet.
Men med hovedvægt på spiritualitet.
Nu er begrebet spiritualitet dog generelt misforstået i Danmark. Eller også er det slet ikke forstået.
Jeg har selvfølgelig ikke eneret til at anvende begrebet spiritualitet, det står enhver frit for at definere selv hvad dette kan betyde, så hvis jeg skal forklare hvad det er jeg taler om, så må jeg starte med at beskrive hvordan jeg anvender begrebet spiritualitet.
I den kontekst hvor jeg taler, anser jeg spiritualitet som pegende på den åndelige dimension i eksistensen. Dette hjælper dog ikke meget, for langt de fleste danskere har også et anstrengt forhold til begrebet åndeligt.
Jeg forstår det egentligt godt, for det havde jeg også selv i de første 43 år af mit liv.
Så lad mig i stedet prøve at forklare det sådan her. Spiritualitet, som jeg definerer det, er det som er ved roden af alle religioner.
Med andre ord, hvis man tilegner sig en basal viden om samtlige religioner, så vil man hurtigt opdage, at de alle uden undtagelse bygger på et fundament som er forbløffende lig hinanden.
Dette fundament er, hvad jeg betegner som sand spiritualitet eller som den åndelige dimension i eksistensen.
Men betyder det så at jeg taler om religion? Nej, det betyder det ikke.
Religionerne bygger alle på dette fundament men har udviklet sig i forskellige retninger, og er i det store hele endt med at blive institutioner.
Det er derfor ikke denne institutionaliseret form for religion som jeg taler om.
Kan også betegnes som tidløs visdom
Den spiritualitet jeg taler om, kan betegnes som tidløs visdom.
Det er således et budskab af tidløs visdom, som jeg formidler. Ikke som et nyt trossystem, men derimod som en invitation til en direkte erkendelse.
Der er en reel mulighed for at komme til en dyb og direkte erkendelse om livet, om eksistensen, og om hvem vi på det dybeste plan reelt er.
Det er denne mulighed jeg taler om.
Første skridt på vejen mod denne erkendelse, er at man udvikler evnen til at lytte.
Dette lyder overraskende for mange mennesker, men fakta er, at mennesket generelt set ikke er i stand til at lytte.
Når man er i stand til at lytte, så befinder man sig i en tilstand af åbensindethed. Man er villig til at se på alting med friske øjne, så at sige.
Dette står i skarp kontrast til det almindelige menneskelige sind, som aldrig reelt lytter til noget.
Eller måske rettere, det lytter til det som det vil lytte til.
Og hvad er så det?
Det menneskelige sind lytter typisk kun til det som bekræfter det i det som det allerede tror på!
Dette kan også betegnes som snæversynethed.
Og dermed er jeg ved slutningen af min forklaring på hvad det er jeg taler om. Hvis man skal kunne forstå mere end dette, så kræver det at man møder mit budskab med åbensindethed.
I modsat fald, vil man aldrig opnå indsigt i hvad jeg peger på.
Afslutningsvis. Hvordan ved man, om man er åbensindet eller om man er snæversynet?
Meget enkelt. Hvis jeg stiller dig spørgsmålet: Er du snæversynet? Hvad vil dit svar så være?
Hvis du siger nej.
– Så er det et udtryk for at du er snæversynet.
Hvis du siger f.eks. ja, ofte så hænger jeg fast i mine egne ideer, selvom jeg gerne vil lære noget nyt.
– Så er det et udtryk for, at du bevæger dig mod dybere visdom og indsigt.
Fortsæt gerne med at læse nogle af mine andre blogindlæg. Du finder dem her.
