Artiklen var på engelsk, og eftersom at der ikke findes meget af hans tekst på dansk, så valgte jeg at få dette essay oversat, og det vil jeg derved give dig lejlighed til at læse.
Dette essay er ganske og aldeles fremragende, og naturligvis fyldt med humor på ægte Alan Watts facon.
Alan Watts (1915–1973) var en populær fortolker af østlig filosofi i Vesten. Han talte og taler fortsat til millioner gennem gemte lydoptagelser, radioudsendelser og bøger.
Han var brite, men boede en stor del af hans tid først i Japan og sidenhen i Californien hvor han afholdte foredrag og underviste. Alan Watts havde den mest fantastiske britiske accent, og han var en fremragende fortæller. Hvis du blot er rimelig til engelsk, så vil jeg anbefale dig at finde nogle af hans lectures på YouTube. Der er masser af dem, og de fleste er blevet forbedret gennem digitalisering.
Du vil i artiklen opleve at Alan Watts taler om buddhisme. Det skal du dog ikke tolke som om at Alan Watts var religiøs i traditionel forstand. Og hans budskab er heller ikke religiøst. Alan Watts var fascineret af østlige traditioner og livsstil, og tog det bedste derfra og kombinerede det med vestlige traditioner og livsstil, og ud af det kom der megen dyb visdom.
Som jeg forstår det så er der kun to af hans bøger som er blevet oversat til dansk, og de er begge udsolgt fra forlaget. Jeg er selv så heldig at have et eksemplar af en af disse bøger, og vil ved en senere lejlighed lave en video om den.
Bogen hedder Zen-buddhismen. En vej til sindets frigørelse. ISBN 87-418-6890-0. Du kan låne den på biblioteket.
Men som de siger på engelsk: without any further ado, I give you Alan Watts.
–oo00oo–
Et essay af Alan Watts, pioner inden for østlig spiritualitet i den vestlige verden. “Sådan når du, hvor du allerede er”.
Hvordan kan et individ indse, at det allerede er det universelle Selv?
På hvilken måde kan et individ, som har det indtryk – at det er et separat individ, der er omsluttet af en pose hud – indse, at de i virkeligheden er Brahman?
Dette er selvfølgelig et spændende spørgsmål, fordi det lægger op til en rejse til det sted, hvor du allerede er.
Men det kan være tilfældet, at du ikke ved du allerede er der – men det er du. Og hvis du tager på denne rejse til det sted hvor du allerede er, vil du besøge mange andre steder, end det sted hvor du allerede er.
Måske når du gennem mange udfordringer finder ud af, at alle de steder du ankom til ikke er det sted, du ønskede at finde, kan det gå op for dig, at du allerede var der fra starten.
Det er Dharma, eller “metoden”, som jeg foretrækker at oversætte ordet til. Det er den metode, som alle guruer og spirituelle lærere fundamentalt bruger.
Så grundlæggende er de alle “svindlere”.
Hvorfor bruger jeg ordet “svindler” til at beskrive dem?
Ved du, at det er frygteligt svært at overraske dig selv med vilje?
En anden person er nødt til at hjælpe dig med at overraske dig, hvilket er årsagen til at det ofte er nødvendigt at have en guru eller lærer.
Og der er mange forskellige slags guruer, men blandt menneskelige guruer findes der “firkantede guruer” og “slående guruer”.
Firkantede guruer fører dig gennem de almindelige metoder; slående guruer fører dig ind i virkeligheden med metoder, der er mærkelige – de er derfor en slags “slyngler”.
Venner kan også fungere som guruer. Og så er der guruer, der ikke er mennesker, det er for eksempel bestemte situationer eller bøger.
Uanset hvad så er guruens job at vise den spørgende på en effektiv måde, at de allerede er, hvad de leder efter.
I hinduistiske traditioner kaldes det at forstå hvem du virkelig er for “Sadhana”, hvilket betyder “disciplin.” Sadhana er den livsstil, som er nødvendig at følge for at komme ud af illusionen om, at du er et ego indkapslet i hud.
Sadhana omfatter yoga, der på sanskrit har roden “yuj”, hvilket betyder “at slutte sig til noget”.
Det er blandt andet fra dette ords rod, at vi har de engelske ord “yoke”, “junction” og “union”. Strengt taget betyder yoga “en tilstand af samhørighed”, hvilket betegner den tilstand, hvor det individuelle selv, “jivatman”, finder ud af, det i sidste ende er “atman”.
HC bemærkning: Når Alan Watts taler om Yoga, så taler han ikke om den form for Yoga som vi kender til herhjemme i Danmark. Oprindeligt er Yoga langt mere end blot den fysiske form der udbydes i danske yoga studier. Nu tilbage til Alan Watts
Så en yogi er en, der har indset den samhørighed.
Men normalt bruges ordet yoga ikke på denne måde. I stedet bruges det normalt til at beskrive en meditationspraksis, hvorved man kommer ind i samhørighedstilstanden. Og i den forstand er en yogi en rejsende eller en søgende, der er på vej til den samhørighedstilslutning.
Der er selvfølgelig strengt taget ingen metode til at ankomme til det sted, hvor du allerede er. På ingen måde kan søgen, hverken indre eller ydre, afdække selvet, fordi al søgen indebærer fraværet af selvet – altså det store Selv. Selvet skrevet med store bogstaver.
Så at søge selvet er at skubbe det væk. Og at øve en disciplin for at nå selvet vil udsætte realiseringen af det.
Der er en berømt Zen-historie om en munk, der sidder i meditation. Mestermunken kommer og spørger: “Hvad laver du?” Og munken svarer: “Jeg mediterer, så jeg kan blive en Buddha.”
Mesteren sætter sig ned i nærheden, tager en mursten og begynder at gnide den mellem hænderne. Munken spørger da: “Hvad laver du?” Mesteren siger, “Åh, jeg gnider bare på murstenen for at lave den til et spejl.” Hertil siger munken, “Uanset hvor langt tid du gnider murstenen kan den ikke laves om til et spejl.” Til det svarer mesteren: “Og ingen mængde zazen (meditation) vil gøre dig til en Buddha.”
Denne historie er ikke særlig populær i det moderne Japan.
Lad os starte med at jeg fortæller dig, at du lige nu er det store Selv, også kaldet Brahman. Måske føler du dig rent intellektuelt forbundet med denne idé, men du erkender det endnu ikke direkte.
Du leder derfor efter en måde at erkende det på – en praksis, der beviser du er ankommet.
Men sandheden er, at du ikke vil erkende det, fordi du er bange for det. Så du får forskellige øvelser, så du kan udskyde “ankomsten”, så du kan have en oplevelse af at du har en lang vej at gå – og måske når du så har lidt nok, kan du indse, at du er allerede er atman.
Men hvorfor udsætte det?
Jo, fordi vi er opdraget i en social historie, der fortæller os, at vi skal gøre os fortjent til det vi får, og prisen at betale for alle gode ting er at lide for det.
Men alt dette er blot en udsættelse af realiseringen.
Vi er bange her og nu for at se sandheden. Og hvis vi havde modet – du ved, sådan rigtigt mod – så ville vi se det med det samme.
Men det er også der, vi med det samme føler vi ikke burde have den slags mod, fordi det ville jo være forfærdeligt.
Når alt kommer til alt, vil vi helst føle os som små stakkels ofre, der skal arbejde og arbejde, og lide for at blive til noget, der ligger langt væk og er stort, sådan som en Buddha eller Jivanmukta – dvs. en, der er befriet fra sindet.
Så du vil lide for at opnå det.
Der er alle mulige opfundne metoder, som gør dig i stand til at gøre dette. Du kan disciplinere dig selv og få kontrol over dit sind, samt gøre alle mulige ekstraordinære ting – såsom at drikke vand ind gennem endetarmen eller skubbe en jordnød op af et bjerg med næsen. Der er alle mulige bedrifter, du kan engagere dig i. Men de har absolut intet at gøre med realiseringen af selvet.
Realiseringen af selvet afhænger grundlæggende af at “komme ud af det”, ligesom når nogen opfører sig tåbeligt og der er så en der siger: “Stop det nu, kom ud af det.”
Nogle mennesker kan “komme ud af det”, og griner måske, fordi de pludseligt indser at de har gjort sig selv for nar.
Så dette er “svindlerens” opgave – altså guruen eller læreren – at hjælpe dig med at komme ud af det.
Derfor vil guruen komme med alle mulige øvelser forsøge at få dig til at komme ud af det. Måske når du får nok disciplin, frustration og lidelse, vil du endelig give op og indse, at du var der fra starten og at der ikke var noget at realisere i første omgang.
Det er fordi guruen er meget klog. De går ikke ud på gaden og forkynder, eller fortæller dig, at du har brug for at blive omvendt. I stedet sætter de sig under et træ og venter.
Folk begynder derefter at komme og bringer deres problemer og forslag til guruen. Guruen svarer og udfordrer dig på den måde, som de synes er passende til din situation.
I tilfældet af, at du har en tynd skal som let kan krakelere og ødelægges, bruger guruen den nemme metode. Guruen vil derfor sige, ”Kom videre, Shiva! Stop med at lade som om du er denne her person. Jeg ved hvem du er!”
Men de fleste reagerer ikke på det. De fleste mennesker har meget tykke skaller, så guruen skal opfinde måder hvor han kan krakelere disse masker.
For at forstå yoga, skal du læse Patañjali — også kendt som yoga sutraerne. De er blevet oversat mange gange, og jeg er ikke sikker på, hvilken oversættelse der er bedst.
Sutra’erne begynder med, “Nu er yoga forklaret.” Det er således det første vers, og fortælleren siger, at “nu” i denne sammenhæng betyder, at det forventes at du kender til alt materialet på forhånd.
Specifikt skal du være et civiliseret menneske, inden du begynder yoga – du skal være disciplineret i Artha, Kama og Dharma.
Det antages derfor at du har beskæftiget dig med politik, sensualitet og retfærdighed inden du begynder yoga.
Det næste vers er “Yogash chitta vritti nirodha”, hvilket betyder “Yoga er ophøret af sindets revolutioner”, og dette kan jo betyde mange ting – stop sindets bølger, opnå et helt roligt sind, stop med at tænke helt, eller endda fjerne alt indhold fra sindet.
Men hvordan kan du gøre det?
Derefter fortsætter sutraen med at give dig bestemte trin, du skal følge: pranayama, pratyahara, dharana, dhyana og samadhi.
Pranayama betyder “at kontrollere åndedrættet”, pratyahara refererer til forberedende koncentration, dharana er en mere intens form for koncentration, dhyana – den samme dhyana, hvorfra ordet Zen kommer – betyder dyb forening mellem subjekt og objekt, og så er der samadhi – opnåelse af ikke-dualistisk bevidsthed.
Kan du se hvad der sker her?
Først lærer du at kontrollere dit åndedræt. Og vejrtrækning er en meget mærkelig ting, fordi åndedrættet kan ses både som en frivillig og ufrivillig handling.
Du kan således føle, at du trækker vejret og alligevel kan du også mærke, at åndedrættet trækker vejret for dig. Og der er alle mulige smarte måder at trække vejret på indenfor yoga og som er meget morsomme at øve sig i, fordi du kan blive helt høj af dem.
Så denne sutra sætter dig i gang med alle mulige tricks, og hvis du er smart, vil du opdage nogle ting på dette tidspunkt.
Men hvis du ikke er særlig smart, så bliver du nødt til at arbejde på koncentration. Du lærer at koncentrere sindet på et fast punkt eller sted. Dette kan også være en fascinerende opgave.
Prøv, for eksempel, at finde en lys, blank overflade – f.eks. kobber, glas eller noget lignende – og fokusér så på en eller anden refleksion af lys på overfladen.
Se på det og sæt dine øjne ude af fokus, så det lyse sted ser ud til at være uklart, som en diffus cirkel.
Du ser et bestemt uklart mønster, og det bruger du meget fantastisk tid på at se på.
Fokusér så dine øjne tilbage til fokus, og se derefter på igen på en intens lysplet.
Gå dybt ind i den, ligesom når man kigger ned i en tragt, og i tragtens smalle ende ser du dette intense lys.
Gå dybere ind i denne oplevelse – også dette er meget spændende.
Lad os sige du laver denne form for meditation, og guruen lige pludseligt vækker dig. Og guruen siger: “Hvorfor ser du på dette lys?” Og du fremstammer noget om et ønske at blive realiseret, fordi vi lever i en verden, hvor vi identificerer os med egoet og derfor kommer vi i problemer og lider.
Guruen vil så spørge di: ”Nå, er du bange for det?” Og du svarer: “Ja.” Nå, så påpeger guruen dig, at alt hvad du laver er at øve yoga ud af frygt – du flygter bare og løber langt væk.
Og hvor langt tror du, du kan komme i din realisering gennem frygt?
Så tænker du, “Nå, så skal jeg øve yoga, men ikke med frygt som motivation”
Og igennem hele processen ser guruen på dig. De er personer med stor tilstedeværelse og nærvær, og de ved præcis, hvad du laver – de ved nøjagtigt, hvad din motivation for denne realisering er.
Så de sætter dig på sporet af at få ægte motivation, hvilket betyder du skal få en meget dyb forståelse af dine følelser.
Så du prøver på ikke at have uægte tanker. Du prøver og prøver og måske formår du at undertrykke så mange uægte tanker som muligt, hvortil guruen spørger en dag: ”Hvorfor undertrykker du dine tanker? Hvad er din motivation for det? ”
Og så finder du ud af, at din motivation for at prøve at have et “ægte” sind var uægte. Du gjorde det af samme gamle grund.
Helt fra starten var du bange, fordi du forsøgte på at være et skridt foran universet.
Til sidst erkender du, hvor vanvittigt dit sind er. Det kan kun gå i cirkler. Alt hvad dit sind gør for at komme ud af fælden, vikler det mere ind i selv samme fælde.
I hvert skridt mod befrielse bliver du endnu mere viklet ind og fanget.
Du startede med sirup i den ene hånd og fjer i den anden, hvorefter guruen bad dig klappe hænderne sammen og derefter plukke fjerene fra den klistrede sirup. Og jo mere du prøver at gøre det, jo mere et rod får du lavet.
Samtidigt, fortæller guruen dig, hvordan du klarer dig bedre og bedre i processen, imens du bliver mere og mere indviklet i denne spændende opdagelsesrejse.
”Du er nået til 8. trin i dag. Tillykke. Nu har du kun 56 trin tilbage. ” Og når du så kommer til det 64. trin, så ved guruen hvordan de skal fordreje det hele og trække pinen ud igen, fordi du er håbefuld efter chancen for at nå til stadiet, hvor du vinder en præmie, et specielt job eller en fantastisk titel, så du endelig kan være “nogen”.
Det var din motivation fra starten, den eneste forskel er, at dette område er meget spirituelt.
Det er ikke ydre anerkendelse, men du vil blive anerkendt af guderne og englene – det er den samme smøre, bare på et endnu højere niveau.
Så guruen holder hele tiden disse gulerødder ud foran sig, og eleven følger lokkemaden. Og guruen holder flere gulerødder ud, indtil eleven opdager, at de bare løber hurtigere og hurtigere rundt i et hamsterhjul. Altså, eleven gør egentlig enorme fremskridt, men de kommer ikke nogen steder. Og sådan snyder guruen dig.
Guruen får dig til at tro, at denne realisation kun kan ske via disse metoder, indtil du endelig opdager, at du – som et ego, som det du normalvis kalder dit sind – er et stort rod.
Den tilstand som du søger, kan du ikke kæmpe dig til. Du kan ikke gøre det på nogen af de måder, som guruen præsenterer dig for.
Du har lært at koncentrere dig, ja, men du opdager du har lært at koncentrere dig af den forkerte grund, og at det kan ikke lade sig gøre at gøre det af den “rigtige” grund.
Krishnamurti gjorde dette mod sine elever. Han var en meget klog guru. Og Gurdjieff også, selvom han spillede det samme spil, bare på en anden måde. Han fik sine elever til at være opmærksomme på sig selv konstant og fortalte at de aldrig måtte være fraværende.
Og de japanske sværd lærere gør det på samme måde. Den første lektion er altid at være på vagt eller være opmærksom — konstant – fordi du aldrig ved, hvor eller hvornår angrebet kommer.
Ved du, hvad der sker, når du prøver på altid at være på vagt?
Dine tanker fokuserer så meget på at være opmærksom, at du ender med at være uopmærksom.
Og så er du et nemt bytte for fjenden.
Så tricket er at være vågen og afslappet. Så fungerer alle dine nerver og celler, og når angrebet kommer, så er du klar.
De store mestre sammenligner dette med en tønde vand – vandet er i tønden, og så snart du laver et hul i tønden, flyder vandet bare ud. Vandet behøver ikke tænke over dette.
På samme måde, når sindet er i den rigtige tilstand, er det klar til at reagere i enhver retning uden nogen følelse af at være anspændt eller ængstelig.
I det øjeblik noget sker, er det til stede der, fordi det behøvede ikke starte fra et modsatrettet udgangspunkt – f.eks. hvis opmærksomheden skulle fra en retning til en anden for at forsvare mod et angreb.
Således hvis du har forberedt dig på at angrebet kommer derfra, men at det i stedet kommer herfra, så skal du først trække din opmærksomhed tilbage derfra for at møde det der kommer herfra, men inden da er det allerede for sent.
Så stil dig i midten og forvent ikke, at angrebet kommer fra nogen bestemt retning.
I yoga kan du være opmærksom, koncentreret og til stede, men selv der vil du stadig ikke kunne lære, hvad du skal gøre – altså at lære hvordan du ikke bruger sindet.
Du skal egentlig bare lade det ske, det er lidt ligesom at sove. Du kan ikke prøve på at sove.
Det er det samme som at forsøge at fordøje din mad – du kan ikke prøve på at fordøje din mad.
Og det er det samme med befrielsen fra sindet – du er nødt til at lade dig selv vågne op.
Når du finder ud af, at der ikke er nogen måde at tvinge det på, stopper du måske med at fremtvinge det.
Men de fleste mennesker tror ikke på dette. De siger, ”Nå, det fungerer ikke for mig. Jeg er ikke nok udviklet nok. Jeg er bare stakkels lille mig, og hvis jeg ikke forsøger at tvinge det, så sker der intet. ”
Jeg kender nogle mennesker, der tror de er nødt til at kæmpe og anstrenge sig for at få deres tarme til at bevæge sig – de tror, de er nødt til at gøre noget for at få det til at ske.
Men alt dette er baseret på mangel på tro eller tillid til livet.
Hvordan får du folk til at stole på livet? Du skal narre dem. De springer ikke i vandet selv, så du skal kaste dem i. Og hvis de er meget uvillige til at blive kastet i, så skal de tage kurser i udspring, de skal læse bøger om udspring, og lave indledende øvelser eller stå på vippen mens de spørger, hvilken kropsholdning er den rigtige, indtil nogen kommer op bagfra og sparker dem i røven for at få dem i vandet.
Tak til Alan Watts.
- Læs mere om Alan Watts på wikipedia
- Alan Watts Organisation
- Tak for oversættelse fra engelsk til dansk af Elistra Services.
