Ansvarsfraskrivelse

Ansvarsfraskrivelse

Som udgangspunkt er hvad der bliver delt på dette website aktuelt for alle mennesker, men derfor er der dog alligevel undtagelser. Disse undtagelser er ikke til at udpege helt præcist på forhånd, da de vil være forskelligt fra menneske til menneske.

Alt kan misbruges, og alt kan misforstås. Dette er umuligt at undgå. Lægen kan heller ikke sikre sig, at du tager den medicin som han har udskrevet på korrekt facon, og bilforhandleren kan heller ikke klandres for at du ikke overholder færdselsreglerne, osv.

Derfor fraskriver jeg mig ansvaret for hvorledes du fortolker eller misfortolker mit budskab. Jeg gør alt hvad jeg kan for at formidle budskabet på en måde hvorpå at eventuelle misfortolkninger undgås, men jeg er naturligvis ikke i stand til at kontrollere hvorledes budskabet bliver modtaget overalt.

Hvis man lider af depression, neurose eller lignende, så kan hvad der deles på dette website potentielt midlertidigt forværre din tilstand. Dette er ikke en fejl ved budskabet, da det jo naturligvis er umuligt at kontrollere hvordan du fortolker budskabet som formidles.

Årsagen til dette skyldes, at et sind der er fanget i en depression eller som er ramt af en neurose, kan opbygge en fortolkning af hvad der formidles her, som værende noget der er farligt eller truende. Hvis dette er din oplevelse, så vil jeg anbefale dig at du stopper med at læse eller lytte til dette budskab, og at du i stedet kontakter din læge og får traditionel behandling der.

Når dette så er sagt, så kan en depression faktisk også være lige præcis det der vil virke som en positiv katalysator for at åbne op overfor en hel ny måde at anskue alting på. Dette var rent faktisk hvad der i sin tid skete for mig.

Mit forslag til dig er. Læs hvad jeg skriver om på denne side: Kernebudskabet. Føler du dig opmuntret eller bliver du nedtrykt? Hvis du føler dig opmuntret, så kan du fortsætte, hvis du føler dig nedtrykt, så er det nok ikke mit budskab du har brug for lige nu.

Med venlig hilsen
HC